Åben Vejledning

Åben Vejledning er et tilbud fra Mestringsvejlederteamet på Handicapområdet.

Åben Vejledning finder sted i Klub 85's lokaler, hvor du møder mestringsvejledere, som kan hjælpe dig.

Tilbuddet er for alle, som bor i egen bolig og er en del af voksenhandicap i Randers Kommune og har brug for råd og vejledning. Tilbuddet kan bruges visiteret og uvisiteret.

Hvad tilbyder Åben Vejledning?

I den Åbne Vejledning kan du bl.a. få vejledning til:

  • Post, oplæsning og handle derpå.
  • Boligstøtte, udfyldelse af blanketter (husk NemID og det gule sundhedskort), kontakt til Borgerservice.
  • Boligsøgning, vejledning til ventelister til boligforeninger m.m.
  • Budget, Økonomi.
  • Ledsagerordning, Ledsagerkort, vejledning i ordningerne.
  • Ansøgning om handicapkørsel, vejledning i ordningen og ansøgelsesprocedure.
  • Ansøgning om handicapmidler, hjemmehjælp m.m. (kræver visitation).
  • At søge nye fritidsaktiviteter og netværk.
  • Hvor man kan hente gratis madvarer i nødsituationer, kirker m.m.
  • Tandlægehjælp, vejledning i hvem du skal kontakte.
  • E-Boks, opsætning/vejledning i brug heraf.
  • Mulighed for støttende samtaler og virtuel mestringsvejledning samt hygge i caféen.

Kom og vær med til, at skabe en hyggelig stemning i vores café-lignende tilbud. Her kan du også købe sodavand, få en kop kaffe og lidt godt til ganen, samtidig med at du får støtte/vejledning i de tilstødende lokaler. I caféen er der også mulighed for socialt samvær, hvor du bl.a. kan spille bordfodbold, air hockey, eller bare hygge. Hvis du ikke har mulighed for at møde op fysisk, er du også meget velkommen til at ringe og få vejledning telefonisk.

Kontakt

Den Åbne Vejledning finder sted i:

Klub 85-lokalerne
Stenaltvej 1
8930 Randers NØ

Tlf.: 30 50 13 07

Find vej

Med offentlig transport kan man komme hertil med bus 2A og 238 fra Randers Busterminal.

Ved kørsel i bil er der parkering ved Aktivitetscenter Randers fra Daugårds Allé.

Find skiltet på huset, hvor der står: Klub 85. Følg de grønne pile, som viser vej til Klub 85 skiltet. Tryk på døråbner knappen på væggen, og gå ind af døren til venstre, hvor cafeen er.

Åbningstider

Onsdage fra kl. 13.00-15.00. Sidste onsdag i måneden er åbningstiden udvidet til 13.00-16.30, dog ikke i juli måned.