Om Marienborgvej

Bosted Marienborgvej, er et tilbud under Randers Kommune. Her gives botilbud til personer med varig, betydelig, nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Bostedet Marienborgvej er et botilbud efter Servicelovens § 108 og § 85. I Bofællesskaberne ydes bistand efter § 71 og 73, jævnfør § 81.

Bostedet består af 3 boafdelinger, Møllen, Kernen og Huset.

Der er i alt 24 lejligheder, hvoraf den ene er en aflastningslejlighed.

Borgergruppen er funktionsmæssigt og aldersmæssigt bredt sammensat. Alle borger er voksne og har betydelig og varig nedsat funktionsevne. Borgerne har i forskelligt omfang brug for støtte til udvikling af deres fysiske eller mentale kompetencer og/eller deres evne til omgang med andre borgere. På Marienborgvej er der tre boenheder:

Møllen:
Her bor 8 borgere, som alle er selvhjulpet i et vist omfang. Borgerne kan klare sig uden nattevagt, det er dog mulighed for kald/tilsyn fra de to andre afdelinger. Flere af borgerne er gået på pension, mens andre er i dagbeskæftigelse eller dagtilbud

Kernen:
Her bor 8 borgere med multiple funktionsnedsættelser. Der er et omfattende støtte- og plejebehov. Der er vågen nattevagt på Kernen. På Kernen er der en aflastningsplads
Borgerne gør enten brug eksterne aktivitets- og samværstilbud i dagtimerne, eller af helhedstilbuddet i Kernen. Der er en faglig vurdering ift. hvad den enkelte profitere bedst af.

Huset:
Her bor der 8 borgere med svære både kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Der er tale om borgere, som i mindre omgang tåler ydre stimuli og som profitere bedst af ro og genkendelighed i deres hverdag. Der vågen nattevagt i Huset. Borgerne gør enten brug eksterne aktivitets- og samværstilbud i dagtimerne, eller af helhedstilbuddet i Huset. Der er en faglig vurdering ift. hvad den enkelte profitere bedst af.